Nakkesmerter rammer mange – og kan påvirke både din hverdag og dit velvære.
De kan opstå pludseligt eller udvikle sig over tid, ofte som følge af spændinger, dårlige arbejdsstillinger eller tidligere skader.
Nakkehold, hold i nakken, låsning i nakken, nakkesmerter – kært barn har mange navne, men det er meget almindeligt at have ondt i nakken. I løbet af et år vil 30-50% af den voksne befolkning opleve nakkegener. Det forekommer hyppigst ved kvinder og hyppigheden stiger med alderen.
Smerter fra nakken kan opstå ved skade, overbelastning eller sygdom, som påvirker de små led, muskler, bruskskiver og nerver i nakken. De fleste skader eller tilfælde med smerter efterlader ikke vedvarende skade på nakkens forskellige strukturer
Nakkesmerter kan ofte være ledsaget af spændinger eller trækkende gener til skulderåget, skulderne og midtryggen. Hvis der er nakkesmerter med udstråling til arme eller ben, kan en diskusprolaps eller et nerverodstryk mistænkes.
Nakkeproblemer kan også ofte være ledsaget af hovedpine, enten nakkeudløst (cervikogen) eller spændingshovedpine.
Ofte hører vi også fra vores patienter at nakkegener kan påvirke deres nattesøvn, arbejdsevne og overskud i hverdagen. Vi har rigtig god erfaring med at behandle nakkesmerter ved hjælp af kiropraktisk behandling.
Læs mere om nakkesmerter: