Chokbølgebehandling er en effektiv metode til at reducere smerter i muskler, sener og led. Behandlingen stimulerer kroppens naturlige helingsproces og kan hjælpe ved både akutte og langvarige skader.
Chokbølgebehandling gør kort proces med langvarige smerter
Behandlingen påvirker kroppens sener, ledkapsler, knogler og muskler så kraftigt, at stadiet på den kroniske skade bringes tilbage til den akutte fase. Dette er med til at stimulere kroppens naturlig opheling og anden terapeutisk behandling kan bruges som supplement.
Chokbølgebehandling kan bl.a. hjælpe på følgende skader og tilstande:
Behandlingen kan ofte erstatte konventionel manuel behandling.
Behandlingstiden er kort.
Positiv effekt bør kunne ses efter 2-5 behandlinger.
Behandlingen kan foretages ambulant uden medicinering (smertestillende medicin).
Det afhænger helt af hvordan skaden opstod. Skyldes skaden uhensigtsmæssig brug af kroppen, kan skaden opstå igen, hvis overbelastningen ikke stoppes. Vi kan hjælpe dig med et tilpasset forløb, som tager udgangspunkt i din individuelle gene.
Chokbølgeterapi har begrænsede bivirkninger. Afhængig af behandlingsområde og din smertetærskel vil der kunne opstå ødem (væske i huden), rødme/hudirritation og smerte under behandlingen.
Man vil nogle gange opleve let forværring i et par dage efter chokbølgebehandling, inden man begynder at få det bedre. Det anbefales derfor, at man ikke udsætter kroppen for unødige belastninger, og at der cirka går en uge mellem hver behandling, så kroppen får den nødvendige tid til at gennemløbe den akutte skadesfase.
Med hensyn til smerte, skal du huske på, at behandlingstiden er meget kort. Vi fortæller dig, hvis du af en eller anden årsag ikke bør modtage behandlingen på baggrund af din sygehistorie og den forudgående kliniske undersøgelse.
Det afhænger helt af skadens art og omfang. Tag en snak med os, så kan vi bedst vurderer forløbet på baggrund af din situation. En behandling tager typisk 10-15 minutter, og et behandlingsforløb vil ofte bestå af flere behandlinger med en uge mellem hver behandling.
Der gives ikke tilskud til denne behandlingsform, idet den ikke er omfattet af sygesikringsoverenskomsten. Der er dog eksempler på at private sundhedsforsikringer dækker udgifterne til behandling.
Apparatet der bruges til chokbølge behandling i Kiropraktorhuset er produceret af Storz Medical AG.
Behandlingsformen udspringer af nyrestensknusere, som bruges til at behandle nyresten uden operation.
Teknologien er de seneste år blevet udviklet, så den også kan hjælpe patienter med kroniske skader i bevægeapparatet. I de seneste år er den fokuserede chokbølge også blevet brugt til at behandle vaskulære årsager til erectil dysfunktion (rejsningsbesvær).
Chokbølger er det populære navn for den energi der dannes af apparaterne. Energien dannes ved at trykluft accelerer et ”projektil” som støder på en metalflade der er i kontakt med huden via gel. Projektilets bevægelsesenergi bliver omdannet til trykbølger når den rammer metalfladen, og overføres derefter til det beskadigede væv.
Chokbølgebehandling er en effektiv metode, der anvendes til at behandle en række akutte og kroniske muskel- og seneproblemer.
Har du spørgsmål om chokbølgebehandling eller ønsker du at høre, hvordan vi kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte os.
Ring på telefon 86 81 40 10 eller skriv en mail til Kristian Ferslev Friis eller Thomas Mørch på info@kiropraktorhuset.dk.
Alle henvendelser besvares hurtigt og behandles fortroligt.