Faldforebyggelse hos ældre handler ikke kun om at fjerne løse tæpper. Den mest effektive indsats kombinerer træning af balance og muskelstyrke med et blik på blandt andet medicin, syn, svimmelhed, fodtøj, sygdomme og forhold i hjemmet.
Omkring hver tredje person over 65 år falder mindst én gang om året. Et fald betyder ikke nødvendigvis, at man er svag eller skal holde sig mere i ro. Tværtimod er målrettet bevægelse en af de bedst dokumenterede måder at mindske risikoen for nye fald på [1].
Faldforebyggelse hos ældre begynder med at finde årsagerne
Et fald skyldes sjældent én enkelt ting. Ofte opstår det, når flere små risikofaktorer mødes: lidt dårligere balance, svagere ben, svimmelhed, medicin, nedsat syn og et uheldigt dørtrin.
Tidligere fald er i sig selv en vigtig risikofaktor. Sundhedsstyrelsen oplyser, at ældre, som allerede er faldet én gang, har to til tre gange større risiko for at falde igen inden for et år, hvis årsagerne ikke bliver håndteret [2].
Typiske faktorer er:
- nedsat styrke, balance eller bevægelighed
- svimmelhed, blodtryksfald eller dårlig gangfunktion
- nedsat syn og uhensigtsmæssigt fodtøj
- medicin, som påvirker reaktionsevne eller blodtryk
- dårlig belysning, løse tæpper og glatte gulve
Derfor bør faldforebyggelse tilpasses den enkelte. En person med knæsmerter, en anden med svimmelhed og en tredje med bivirkninger fra medicin har ikke nødvendigvis brug for samme indsats.
Træning er noget af det mest effektive
Træning er en central del af faldforebyggelse. En stor Cochrane-oversigt med 108 studier og mere end 23.000 deltagere fandt, at træningsprogrammer reducerede antallet af fald med omkring 23 procent. Den bedst dokumenterede træning indeholdt balanceøvelser og funktionelle bevægelser, ofte kombineret med styrketræning [3].
En daglig gåtur er god for kondition, kredsløb og almen sundhed, men gang alene udfordrer ikke altid balancen nok. Faldforebyggende træning bør også øve de situationer, hvor balancen typisk bliver presset: at rejse sig, vende sig, gå på ujævnt underlag og reagere på en uventet bevægelse.
Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år at være fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt, træne de store muskelgrupper mindst to gange om ugen og arbejde med balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen [4].
Træningen skal passe til dit niveau. Øvelserne må gerne være udfordrende, men de skal foregå under trygge forhold.
Tre enkle øvelser til hverdagen
Disse øvelser er et muligt udgangspunkt for personer, der allerede færdes sikkert i hjemmet:
- Rejs og sæt dig: Rejs dig roligt fra en stabil stol, og sæt dig kontrolleret igen. Brug armlæn efter behov.
- Stå med smal fodstilling: Stå ved et solidt køkkenbord med fødderne tættere sammen end normalt. Hold let ved bordet.
- Hælløft: Løft hælene fra gulvet, mens du holder ved en stabil overflade, og sænk langsomt igen.
Stop, hvis du bliver svimmel, får pludselige smerter eller føler dig usikker. Personer med gentagne fald, betydelig balanceusikkerhed eller nyere skader bør få øvelserne tilpasset af en sundhedsprofessionel.
Faldangst kan føre til mindre bevægelse
Efter et fald bliver mange bange for at falde igen. Det er en forståelig reaktion, men frygten risikerer at starte en uhensigtsmæssig cirkel:
Mindre bevægelse giver gradvist dårligere styrke og balance. Hverdagsaktiviteter føles derefter mere usikre, og lysten til at bevæge sig falder yderligere.
Målet er ikke at ignorere frygten. Det er at genskabe tryghed gennem aktiviteter, som er tilpas udfordrende og foregår under sikre forhold. For nogle er et holdforløb en god løsning. Andre føler sig tryggere med individuel instruktion eller støtte fra en pårørende i begyndelsen.
De internationale retningslinjer anbefaler, at sundhedsprofessionelle både vurderer den fysiske funktion og spørger ind til bekymring for at falde. Indsatsen bør tage udgangspunkt i personens egne mål og ressourcer [5].
Gennemgå medicin, syn og hjemmet
Træning løser ikke alle risikofaktorer. NICE’s retningslinje fra 2025 anbefaler en bred vurdering, som efter behov omfatter gang, balance, muskelstyrke, svimmelhed, medicin, syn, fodproblemer, neurologiske forhold og risiko for knogleskørhed [6].
Tal med din læge, hvis du oplever svimmelhed, usikkerhed eller fald efter ændringer i medicinen. Sovemedicin, beroligende medicin, visse antidepressiva og noget blodtryks- eller hjertemedicin er blandt de præparater, der bør vurderes. Du skal ikke selv stoppe ordineret medicin.
Gå også boligen igennem:
- Sørg for godt lys ved seng, trapper og toilet.
- Fjern eller skridsikr løse tæpper og måtter.
- Hold gangarealer fri for ledninger og små møbler.
- Brug stabile sko, der sidder fast på foden.
- Overvej håndgreb eller andre hjælpemidler, hvor det er relevant.
En vurdering af hjemmet ved en ergoterapeut er særlig relevant efter gentagne fald eller ved betydelig nedsat funktion.
Hvad kan en kiropraktor bidrage med
En kiropraktor løser ikke alle årsager til fald, men kan bidrage til at undersøge den del, der vedrører bevægeapparatet. Det gælder eksempelvis smerter, nedsat bevægelighed, gangbesvær eller usikkerhed efter en skade.
Undersøgelsen kan blandt andet omfatte:
- gang, balance og evnen til at rejse sig
- bevægelighed i ryg, hofter, knæ og ankler
- styrke, koordination og relevante neurologiske tegn
- smerter, som begrænser aktivitet eller ændrer gangmønstret
Behandlingen faldforebyggelse hos ældre afhænger af fundene og kan bestå af rådgivning, øvelser, gradvis træning samt relevant manuel behandling ved smerter eller nedsat bevægelighed. Manuel behandling bør ikke stå alene som faldforebyggelse. Aktiv træning og håndtering af øvrige risikofaktorer er afgørende.
Hvis symptomerne peger på medicinske årsager, synsproblemer, sygdom i balanceorganet eller behov for en samlet faldudredning, bør kiropraktoren henvise videre til egen læge eller en anden relevant fagperson.
Hvornår bør du kontakte lægen
Kontakt egen læge efter et fald, hvis du mistede bevidstheden, har daglige problemer med gang eller balance, er faldet mere end én gang det seneste år eller oplever svimmelhed. Det er de fire spørgsmål, Patienthåndbogen fremhæver som grund til nærmere udredning [1].
Søg akut hjælp ved:
- mistanke om brud eller manglende evne til at støtte på et ben
- kraftige smerter i hofte, ryg, nakke eller hoved
- bevidsthedstab, forvirring eller nye neurologiske symptomer
- pludselig lammelse, talebesvær eller skævhed i ansigtet
- hovedslag, især hvis du tager blodfortyndende medicin
Ring 112 ved alvorlige symptomer eller hvis personen ikke sikkert kan hjælpes op. Forsøg ikke at løfte en person med mulige brud eller alvorlig skade.
Kilder
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen – Fald og faldtendens hos ældre, opdateret 8. maj 2026
- Sundhedsstyrelsen – Fald hos ældre mennesker
- Cochrane – Exercise for preventing falls in older people living in the community
- Sundhedsstyrelsen – Anbefalinger om fysisk aktivitet for ældre, 65+
- Montero-Odasso et al. – World guidelines for falls prevention and management for older adults, Age and Ageing
- NICE – Falls: assessment and prevention, NG249, 2025
FAQ – ofte stillede spørgsmål om faldforebyggelse hos ældre
Hvorfor falder ældre oftere?
Fald skyldes ofte en kombination af nedsat balance, svagere muskler, synsproblemer, svimmelhed, medicin og forhindringer i hjemmet. Et tidligere fald øger desuden risikoen for at falde igen [1][2].
Hvilken træning forebygger fald bedst?
Træning med balanceøvelser og funktionelle bevægelser har den stærkeste dokumentation. Effekten bliver ofte større, når træningen kombineres med styrkeøvelser for især ben og hofter [3].
Er gåture nok til at forebygge fald?
Gåture gavner kondition og almen sundhed, men udfordrer ikke altid balance og muskelstyrke tilstrækkeligt. Supplér derfor gerne gåturene med målrettet balance- og styrketræning.
Hvor ofte bør ældre træne balancen?
Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år at træne balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen. De store muskelgrupper bør trænes mindst to gange om ugen [4]. Træningen skal tilpasses helbred og funktionsniveau.
Hvad skal man gøre efter et fald?
Undersøg først, om der er smerter, hovedskade eller tegn på brud. Kontakt egen læge, hvis personen mistede bevidstheden, er svimmel, har daglige balanceproblemer eller er faldet flere gange det seneste år [1]. Søg akut hjælp ved alvorlige symptomer.
