Kolik ved spædbørn

Kolik er ikke en sygdom men en beskrivelse af gråd hos et raskt spædbarn. Læs om de mulige årsager dertil.

Kolik ved spædbørn – forstå årsager og få gode råd

Kolik er ikke en sygdom, men en betegnelse for kraftig og tilbagevendende gråd hos ellers raske spædbørn. Tilstanden defineres ofte som gråd i mere end tre timer dagligt, mindst tre gange om ugen. Prognosen er god.

Gråden begynder som regel i anden leveuge, topper omkring seks ugers alderen og aftager gradvist. De fleste børn er symptomfri inden fem måneders alderen. Hos cirka 60 % er gråden væsentligt reduceret, når barnet når tre måneder.

Årsagen til kolik er uklar. Flere teorier peger på en umoden fordøjelse, mave-tarmproblemer eller overfølsomhed over for komælksprotein. Andre undersøgelser fremhæver mulige psykologiske eller sociale faktorer, men disse er vanskelige at dokumentere. Det er vigtigt at understrege, at kolik ikke er farligt, og at gråd er en naturlig del af barnets udvikling og kommunikation.

Fra et kiropraktisk perspektiv overvejes det, om spændinger eller ubalance i muskler og led i rygsøjlen kan medvirke til symptomer på kolik. Enkelte forskningsstudier* har vist, at kiropraktisk behandling kan reducere antallet af timer, spædbørn græder, sammenlignet med børn, der ikke er blevet behandlet.

Hvad kan du selv gøre ved kolik

Der findes ingen entydige anbefalinger eller sikre behandlingsmetoder mod kolik. Følgende råd kan dog hjælpe med at gøre perioden lettere for både barn og forældre:

  • Fortsæt med amning, og vær opmærksom på ammestilling.
  • Sørg for god kropskontakt.
  • Hjælp barnet med at bøvse under måltider.
  • Lad barnet spise sig mæt og få den fede mælk (kan ses ved en tykkere, hvid belægning på tungen efter amning).
  • Beroligende aktiviteter: vugning, varme bade, køretur i barnevogn.

Mulige alternativer

  • Sukkervand (2 ml pr. gang efter behov).
  • Midlertidig begrænsning af mælkeprodukter, æg, hvede, nødder og andre mulige allergener i moderens kost.
  • Monotone lyde og vibrationer (fx bilkørsel, vaskemaskine, støvsuger eller særlige apps med beroligende lyde).
  • Ved mistanke om overfølsomhed over for komælk: begræns eller udskift modermælkserstatning – altid i samråd med læge eller sundhedsplejerske.
*Dobson D, Lucassen PLBJ, Miller JJ, Vlieger AM, Prescott P, Lewith G. Manipulative therapies for infantile colic. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 12. Art. No.: CD004796. DOI: 10.1002/14651858.CD004796.pub2.

Har du spørgsmål, så kontakt Kristian på telefon 8681 4010 eller på mail info@kiropraktorhuset.dk

Et skævt kranie er almindeligt – vi hjælper dit barn trygt på vej