logo med tekst

Hjernerystelse

En hjernerystelse er en mild form for hovedskade, hvor hjernen midlertidigt påvirkes.

Symptomer kan være hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hurtig undersøgelse og gradvis optrapning af aktivitet er vigtig for en sikker bedring.

Book tid her

Hvad er en hjernerystelse

En hjernerystelse (commotio cerebri) er en midlertidig funktionsforstyrrelse af hjernen, som opstår ved et direkte eller indirekte slag mod hovedet. Selvom CT- eller MR-skanning er normale, fører den hurtige bevægelse af hjernen inde i kraniet til mikroskopiske skader på nervefibre og som kan skabe forstyrrelser i hjernens balance og signaler.

Man kan ikke, endnu, med sikkerhed give den præcise årsag til hjernerystelse. Der er heller ikke en 100% tilgang til genoptræning. Dele af nedenstående (skades mekanisme og gradueret puls træning) er bygget på videnskabelige hypotese. Der er forsat ikke nok specifik viden som har påvist at det er en klar og anerkendt behandlingsmetode.

Årsager

  • Direkte slag mod hoved eller nakke, fx ved kontaktsport, cykelstyrt eller fald
  • Acceleration/ decellerationstraumer, hvor hjernen “slår” mod kranie­væggen uden direkte ydre stød, typisk ved trafikulykker
  • Gentagne rystelser, fx ved kampsport eller voldelige bevægelser

Fælles for alle mekanismer er, at hjernen forskydes hurtigt og ujævnt, hvilket kan medføre diffuse skader på axoner (de små fibre som sender signaler i hjernen) og skaber forstyrrelser i neurotransmitter­aktivitet (evnen til at sende beskeder). Det lyder altsammen lidt teknisk, men hæng på!

Symptomer

Symptombilledet er bredt og kan inddeles i flere kategorier. Den enkelte patient kan have 10–15 forskellige symptomer, som varierer i intensitet og varighed :

Fysiske

  • Hovedpine (> 90 %)
  • Svimmelhed og balanceproblemer (> 70 %)
  • Kvalme/opkastning
  • Træthed og døsighed
  • Nakkesmerter (op til 50 %)
  • Lys- og lydfølsomhed (henholdsvis ~50 % og ~30 %)

Kognitive

  • Nedsat koncentration (≈ 60 %)
  • Hukommelsesbesvær
  • Langsomme tanke- og reaktionstider

Emotionelle

  • Irritabilitet, humørsvingninger
  • Angst eller nedtrykthed

Søvnforstyrrelser

  • Øget søvnbehov eller svært ved at falde i søvn/sove igennem

Symptomerne kan optræde straks efter skaden eller udvikle sig gradvist over timer til dage.(øvrige symptomer kan også forekomme).

Tværfaglig behandling

Moderne håndtering af hjernerystelse involverer samarbejde mellem flere faggrupper for at dække alle aspekter af patientens tilstand. VIGTIGT: man skal ikke ind omkring hver eneste sundhedsperson på listen, men afhængig af hvilke symptomer du døjer mest med, kan en eller flere behandlere indgå i et tværfagligt samarbejde. 

  • Almenpraktiserende læge: første vurdering, vurdering af behov for billeddiagnostik og henvisning.
  • Neurolog: udelukkelse af alvorlige neurologiske skader ved behov.
  • Kiropraktor/fysioterapeut: manuelle behandlingsteknikker, nakkemobilisering og øvelser.
  • Vestibulær terapeut: specialiseret vestibulær genoptræning ved vedvarende svimmelhed.
  • Neuropsykolog: Kognitiv testning og rehabilitering ved kognitive vanskeligheder.
  • Sportsfysiolog/ergoterapeut: Gradueret pulstræning, aktivitetstilpasning og tilbagevenden til arbejde eller sport.
  • Psykolog: Håndtering af emotionelle reaktioner, fx angst og vedvarende stress.

Behandling hos kiropraktor

Kiropraktisk forløb tilpasses individuelt og inddeler typisk behandlingen i faser:

1. Akut fase (1–3 døgn)

  • Fysisk og mental hvile, undgå overbelastning af sanser og kognitive krav.

 

2. Gradueret genoptagelse (4 faser)

  • Fase 1 – Lav intensitet: Blid gåtur, let husarbejde, daglige funktioner uden symptomforværring.
  • Fase 2 – Moderat intensitet: Cykling, let styrketræning uden hovedbevægelse, pulsstyret træning op til 70 % af maksimal puls.
  • Fase 3 – Høj intensitet: Kontrolleret interval­træning, kontaktsportsspecifikke øvelser uden risiko for ny skade.
  • Fase 4 – Fuldt retur til sport/arbejde: Ingen symptomer under og efter aktiviteter.

 

3. Manuel behandling og øvelser

  • Mobilisering af nakke og ryg, bløddels­behandling og specifikke øvelser for at reducere spændinger og genoprette normal bevægelighed.

 

4. Løbende monitorering

  • Objektive tests (pulstest, balance-, syns- og nakkefunktion) og symptomskemaer anvendes til at justere behandlingsintensitet.

Neuroplasticitet: Tankerne bag genoptræningen

Hæng på lidt endnu!

Neuroplasticitet beskriver hjernens evne til at reorganisere og danne nye forbindelser efter skade (dens evne til at komme tilbage på et normalt niveau igen). For at understøtte denne proces følges flere grundprincipper, herunder indhold af øvelser, tilpasning til patientens niveau og gradvis øgning af belastning.

Ved at stimulere hjernen på en målrettet måde skabes optimale betingelser for restitutionsmekanismerne.

  • Fokus på funktion frem for kun symptomer
  • Konsistens og vedholdenhed i træning for at styrke nye neurale netværk (træne hjernen og dens evne til at sende beskeder)
  • Progression i mængde og intensitet for at udfordre hjernen uden at overskride kapaciteten (træne til dit nuværende niveau, uden gentagende overtræning)
  • God søvnhygiejne og stressstyring som fundament
  • Patientuddannelse om hjernens genopretningsproces for at mindske frygt og undgå stilstand i træning

Ved at stimulere hjernen på en målrettet måde skabes optimale betingelser for at din hjerne heler bedst muligt.

Gradueret pulstræning – en hypotese

Pulstræning er en central del af rehabiliteringen, idet det kontrollerer den fysiologiske belastning og minimerer risikoen for symptomforværring:

Hypotesen er at denne kontrollerede tilgang fremmer gradvis genoptræning af kredsløb og neurovaskulære forbindelser uden at provoke­re hjernen unødigt.

  • Fastlæggelse af symptomfri pulszone via pulsmåler
  • Kortvarige sessioner (f.eks. 5–10 min.) med konstant belastning (cykel eller gå­bånd)
  • Progression med små stigninger i varighed eller intensitet hver 2.–3. dag, afhængig af forværring af symptomer og hvor hurtigt de aftager.

Prognose

  • Spontan bedring hos størstedelen inden for 2–3 uger (voksne) og op til 4–6 uger (børn/unge)
  • Langvarige symptomer (over 4 uger) forekommer hos cirka 10–30 % afhængig af definitionen.
  • Kroniske følger (> 3 mdr.) ses hos 10–15 % og kan kræve længerevarende tværfaglig indsats

Tidlig, struktureret og tværfaglig indsats med gradueret genoptræning og neuroplastiske principper øger chancen for fuld restitution og mindsker risikoen for langvarige gener.

Nyttig læsning (med let læselig funktion, hvis du har koncentrationsbesvær) Læs her >

Kilder:

sundhed.dk:

Følgesymptomer efter hjernerystelse – Lægehåndbogen på sundhed – Læs her >
15. januar 2025 — Postcommotiosyndrom kan være en følgetilstand efter direkte og in-direkte hovedtraumer af både mild og svær karakter.

Postcommotiosyndrom – Læs her >
31. oktober 2024 — Postcommotionelt syndrom (PCS) betegner atypiske forløb af commotio, hvor symptomer bliver langvarige og må opfattes som senfølger.

Ugeskriftet:
Diagnostik og håndtering af hjernerystelser – Læs her >
22. april 2024 — I feltet benyttes ikke længere begrebet postkommotionelt syndrom, da der ikke findes et sæt specifikke symptomer, der kendetegner tilstanden.

nnbv.dk

Hovedtraumer – Læs her >
I anslået 10-15% af tilfældene persisterer symptomerne, og der kan være tale om et reelt postcommotionelt syndrom – hjernerystelse skal være simpel og …

Få ro i kroppen og ro i sindet efter hjernerystelse