Vores mål med behandling af børn og spædbørn (0-12 år), samt unge mennesker, er at forsøge at forbedre deres trivsel og bevægelse.
Book en tid ved Bo Primdahl eller Kristian Ferslev Friis.
Når dit barn har ondt eller undgår bestemte bevægelser, vil du gerne have en forklaring og vide, hvordan I kommer videre. Hos Kiropraktorhuset i Silkeborg undersøger vi barnets bevægelse, muskler og led og taler med jer om det, I oplever derhjemme eller i institution. Målet er en forståelig vurdering og en plan, der passer til barnets alder og hverdag.
For spædbørn handler vurderingen også om spisning, trivsel og det samlede helbred. Hos skolebørn og unge kan fokus eksempelvis være smerter ved sport, i ryggen eller i nakken, samt koncentrationsbesvær. Det er forskellige situationer, som kræver forskellige tilgange.
Måske drejer din baby helst hovedet til samme side eller bliver utilpas i en bestemt stilling. Måske fortæller dit skolebarn om ondt i ryggen efter en lang dag, eller din teenager har fået smerter til fod, knæ eller hofte under træning. En undersøgelse kan hjælpe med at afklare, hvad der skal arbejdes med, og om der er brug for en anden faglig vurdering.
Fortæl os, hvad du lægger mærke til, og hvad barnet plejer at kunne. Vi vil blandt andet gerne vide, om generne er nye, om de bliver værre, og om barnet har været sygt eller er kommet til skade. Et enkelt bevægemønster fortæller ikke hele historien.
En konsultation skal tage udgangspunkt i et konkret problem. Vi kan ikke imødekomme den forventning, at behandling af et raskt barn forebygger senere problemer eller forbedrer den kognitive udvikling. [1,4]
Ring 112, hvis barnet har alvorligt vejrtrækningsbesvær, bliver blåt eller ikke kan vækkes normalt. Kontakt læge med det samme, hvis et barn under tre måneder har feber, eller barnet er usædvanligt slapt, drikker dårligt og har tydeligt færre våde bleer. [2]
Ny uforklaret haltning skal vurderes lægeligt. Søg akut hjælp, hvis barnet pludselig ikke kan støtte på benet. [5] Ved akut sygdom uden for egen læges åbningstid kontaktes Lægevagten i Region Midtjylland på 70 11 31 31. [2,3]
Vi begynder med en samtale med jer og med barnet, når alderen tillader det. I får plads til at beskrive bekymringen med egne ord. Hos spædbørn spørger vi blandt andet til graviditet, fødsel, måltider og trivsel. Hos større børn taler vi også om skole, fritid og de aktiviteter, som er blevet besværlige.
Derefter ser kiropraktoren på, hvordan barnet bevæger sig, og undersøger de relevante muskler og led. Det foregår med hensyn til alder, samarbejde og reaktioner. Vi forklarer undervejs, hvad vi gør, og holder pauser, når barnet har brug for det.
Undersøgelsen skal give jer et bedre overblik. Vi gennemgår fundene og forklarer, om hjælp i klinikken giver mening, om råd er tilstrækkelige, eller om barnet bør undersøges hos læge eller en anden fagperson. I får mulighed for at stille spørgsmål, før I tager stilling til et eventuelt forløb.
Hos de mindste fylder observation, vejledning og hjælp til hverdagen meget. Et ønske om en vurdering betyder ikke automatisk, at barnet skal behandles. Ved bevægebesvær kan der også være behov for en fysioterapeut med børnekompetencer eller en lægelig vurdering, eventuelt henvisning til børneafdeling (dette foregår via jeres praktiserende læge).
Hos større børn og unge med konkrete muskel- og ledgener kan et forløb omfatte råd om belastning, øvelser og i udvalgte tilfælde manuel behandling. Målet er at gøre det lettere at deltage i hverdagens aktiviteter. Forskningen hos børn er begrænset, og behandling vælges ud fra både alder, problem og den konkrete teknik. [4]
Manuel behandling er behandling med hænderne og dækker over flere metoder. Behandling af børn udføres med væsentlig lettere tryk ift. voksne, og tilpasses altid. Før behandling taler vi om formålet, alternativerne og mulige reaktioner. I skal føle jer trykke og velinformeret, så i ved hvad I eventuelt skal reagere på. [4]
Den motoriske udvikling sker oppefra og nedefter. Først lærer barnet at holde hovedet, derefter at sidde, og til sidst at gå. Ingen børn vil lære at gå, før de har lært at stå uden støtte. Tidspunktet for, hvornår barnet behersker disse færdigheder, varierer meget. Nedenstående aldersangivelserne skal derfor ses som vejledende:
Kilde: sundhed.dk
Meget gråd og besværlige måltider kan fylde hele familiens hverdag. Her skal hjælpen tage udgangspunkt i barnets samlede trivsel. Symptomerne kan ikke med sikkerhed vise, at noget sidder forkert i nakken eller ryggen.
Forskere i Danmark har lavet studier ift. kolik i spædbørn. I studiet blev der fundet tegn på en delvis reduktion i gråd i gruppen som modtog manuelbehandling. Som med alt forskning, især indenfor børn og spædbørn, er det svært at finde hård evidens. Kolik er også en diffus diagnose, hvor det ikke er muligt at komme med en specifik årsag. Sundhedsstyrelsen har valgt at tage den position, at der ikke er sikker effekt af kiropraktisk behandling på overdreven gråd eller kolik. Derfor er vi ærlige i klinikken og præsenterer det ikke som en garanteret behandling, som i som forældre kan regne med får gråden til at forsvinde. [1]. Vi har dog igennem årerne set en del spædbørn med kolik symptomer, og oplevet at dele af de små patienter har fået reduceret grædeturene imens de var i et forløb.
Ved ammebesvær er støtte til amningen og vurdering af barnets indtag centralt. Sundhedsplejerske, jordemoder eller læge kan hjælpe med det relevante næste skridt. Har barnet samtidig en konkret bevægelsesgene, kan den undersøges særskilt. Det ene må ikke forsinke hjælp til det andet. [1,4]
Planen skal være til at bruge hjemme. Hvis barnet får øvelser, viser vi jer, hvordan de udføres, og hvordan I tilpasser dem. Det skal være tydeligt, hvad I arbejder hen imod, og hvornår I skal melde tilbage.
For et skolebarn kan målet være at deltage mere ubesværet i idræt. For en ung kan det være gradvis tilbagevenden til en bestemt sportsaktivitet. Barnets egen oplevelse skal have plads, også når du som forælder ser noget andet.
Vi aftaler, hvad der skal ændre sig, og hvornår vi vurderer planen igen. Det er barnets funktion og gener i hverdagen, der er afgørende. En mindre øm muskel ved undersøgelsen er ikke alene et mål for et godt forløb.
Hvis hjælpen ikke gør en relevant forskel, ændrer eller afslutter vi forløbet og tager stilling til, om en anden vurdering er nødvendig. Antallet af besøg aftales individuelt. Der er ikke én behandlingspakke, som passer til alle aldre og problemer.
Nej. Hos mindre børn bygger samtalen på jeres observationer, og undersøgelsen tilpasses barnets mulighed for at deltage. Større børn får også selv mulighed for at fortælle.
Oplysninger om tidligere undersøgelser, sygdom og medicin er nyttige. Notér gerne, hvornår generne opstår. I behøver ikke fremkalde smerter for at kunne beskrive dem.
Ja. Sig til, når barnet har brug for ro eller en pause. I kan også bede om en forklaring igen, inden undersøgelsen fortsætter.
Undgå at tvinge bevægelser igennem. Få eventuelle øvelser vist, så I kender formålet, udførelsen og tegnene på, at I skal stoppe.
Fortæl os om forløbet og de råd, I har fået. Så kan vi afklare, om der er behov for at supplere hjælpen eller koordinere den, frem for at give jer flere forskellige planer.
I kan ringe på 86 81 40 10 og oplyse barnets alder og det, I ønsker hjælp til. Vi holder til på Torvet 10D, 8600 Silkeborg. Se klinikkens behandlere og priser og tilskud. I behøver ikke en lægehenvisning til kiropraktor. [1]