Ondt i hoften kan mærkes i lysken, på ydersiden eller bagtil i balden. Placeringen hjælper os på vej, men smerterne kan komme fra både hofteled, sener, muskler og ryg. En målrettet undersøgelse er derfor udgangspunktet for at vælge behandling. [1]
Hos Kiropraktorhuset i Silkeborg ser vi på, hvilke bevægelser og belastninger der giver problemer. Målet er at hjælpe dig tilbage til de aktiviteter, du savner, med en plan for manuel behandling, øvelser og tilpasning af hverdagen, når det passer til fundene.
Smerter fortil i hoften eller dybt i lysken kan stamme fra hofteleddet. Hos nogle kommer de gradvist med stivhed, for eksempel ved slidgigt. Hos andre opstår de efter sport eller en ændring i belastningen og kan involvere muskler og sener. [1,2]
Smerter på ydersiden mærkes ofte, når man går, tager trapper eller ligger på siden. Både sener og slimsæk kan indgå. Det er derfor for snævert at kalde alle smerter i området for slimsækbetændelse. [1,3]
Smerter i balden kan komme fra lokale væv eller være relateret til lænden. Hvis der også er snurren, følelsesløshed eller smerteudstråling længere ned i benet, undersøger vi, om nerverne er involveret. [1]
Lyskesmerter kan desuden have andre årsager end bevægeapparatet. En bule i lysken, mavesymptomer eller smerter fra underlivet skal derfor nævnes. Undersøgelsen skal vise, om problemet hører til et kiropraktisk/tværfagligt forløb eller eventuelt kræver en anden udredning.
Søg hurtig lægelig vurdering, hvis du efter et fald har stærke hoftesmerter eller ikke kan støtte på benet. Det gælder også, selv om faldet ikke virkede voldsomt. Feber sammen med en meget smertefuld hofte eller tydelig sygdomsfølelse kræver ligeledes hurtig vurdering. [1]
Et barn eller en ung, som halter eller får vedvarende hofte-, lyske- eller knæsmerter, skal vurderes særskilt. Det skal ikke uden undersøgelse forklares som vokseværk. [1]
Hos voksne er tiltagende belastningssmerter efter en markant stigning i løb eller anden træning også grund til at stoppe den provokerende aktivitet og blive undersøgt. Her kan det blandt andet være nødvendigt at udelukke et træthedsbrud. [1]
Vi spørger til debut, tidligere skader, din træning og de situationer, hvor du mærker smerterne. Det kan være, når du tager strømper på, rejser dig efter at have siddet, sparker til en bold eller forsøger at sove på siden.
Kiropraktoren undersøger bevægelighed og relevante muskelfunktioner og vurderer, hvordan du går og belaster benet. Vi inddrager lænden og nervesystemet, når dine symptomer gør det relevant. Flere test og din sygehistorie skal tilsammen pege i samme retning; ét klik eller ét ømt punkt er ikke nok til en diagnose. [1]
Røntgen, ultralyd eller MR bruges ved konkrete spørgsmål. Der kan eksempelvis være behov for at afklare et brud, udtalte ledforandringer eller en skade, som ændrer behandlingen. Et røntgenbillede eller en scanning bliver altid sammenholdt med dine gener. Slidgigt på røntgen betyder ikke nødvendigvis, at de forklarer hele problemet. [1,2]
Efter undersøgelsen gennemgår vi, hvad der sandsynligvis har betydning, hvordan vi vil tilgå din problematik og prognosen. Du skal have en forståelig forklaring og vide, hvorfor specifikke tiltag bliver valgt.
Når smerterne stammer fra bevægeapparatet, kan manuel behandling bruges med henblik på lindring og lettere bevægelse. Det kan være mobilisering af hofteleddet eller behandling af ømme muskler. Ved hofteartrose bør manuel behandling indgå sammen med tilpassede øvelser frem for at stå alene. [4]
Øvelsernes retning afhænger af problemet. Et forløb for smerter i hoftens sener er ikke nødvendigvis det samme som et forløb for et stift hofteled eller en sportsskade i lysken. Ved senesmerter på ydersiden af hoften er tilpasning af belastning og målrettet træning vigtige muligheder. [3]
Vi kan eksempelvis aftale at arbejde mod lettere trappegang eller en længere gåtur. Vores fysioterapeut kan hjælpe med at bygge styrke og belastning op, hvis det kræver tættere støtte. Du behøver ikke modtage alle klinikkens behandlingstilbud for at få et sammenhængende forløb.
Manuel behandling kan give midlertidig ømhed, hvilket er ganske normalt, når kroppen er i en healingsfase. Hvis smertelindring kun varer ganske kort, mens du fortsat ikke kan klare dine daglige opgaver, skal forløbet og behandlingen justeres. Vi er løbende opmærksomme på, at du får et optimalt forløb tilpasset til dig og dine smerter.
Tag udgangspunkt i de belastninger, der er svære for dig. Målet er at bevare mest mulig aktivitet og samtidig mindske de aktiviteter eller bevægelser, som får smerten til at vende tilbage. En total pause fra al bevægelse er sjældent en brugbar langsigtet plan. [2–4]
Ved smerter på hoftens yderside kan det være værd at afprøve en sovestilling, hvor området ikke presses direkte. Det er et praktisk forsøg, som skal vurderes på, om det faktisk gør din søvn lettere.
Hvis øvelser giver tydelig og vedvarende forværring, ændrer vi doseringen. Tiltagende smerte ved støtte, ny halten eller manglende evne til at belaste benet skal undersøges frem for at presses igennem.
Et realistisk forløb afhænger af årsagen, symptomernes varighed og dit mål. At gå almindelige ture og at vende tilbage til kampsport stiller selvfølgelig forskellige krav. Vi følger derfor både smerterne og det, du kan med hoften.
Hvis fremgangen udebliver, gennemgår vi vurderingen igen. Ved udtalte smerter pga. slidgigt, som fortsat begrænser hverdagen trods relevante tiltag, kan en lægelig vurdering af andre behandlingsmuligheder være nødvendig. En operation er en mulighed for udvalgte patienter, ikke udgangspunktet ved alle hoftesmerter. Er der behov for yderligere vurdering, hjælper vi dig også gerne videre, med en skrivelse til egen læge. [2,4]
Du kan bestille undersøgelse hos Kiropraktorhuset på 86 81 40 10. Vi ligger på Torvet 10D i Silkeborg. Læs også om lændesmerter eller fysioterapi, hvis de emner er relevante for dine gener.
Nej. Muskler, sener og andre forhold kan give smerter i lysken. Symptomerne skal undersøges i sammenhæng. [1]
Et klik alene afgør ikke, om der er en skade. Smerter, låsning og funktionsbesvær har betydning for vurderingen.
Ja. Smerter fra hoften kan mærkes længere nede i låret eller ved knæet. Derfor kan hoften indgå i undersøgelsen af knæsmerter. [1,2]
Ja, tilpasset træning er en central del af behandlingen. Belastning og progression skal passe til din funktion. [4]
Nej. Målet er at mindske gener og forbedre funktion. Vi lover ikke, at ledforandringer forsvinder ved manuel behandling eller øvelser. [4]
[1] Lægehåndbogen om hofte bækken og lyskesmerter. Fagligt opslagsværk. 10.06.2025.
[2] Patienthåndbogen om hofteartrose. Fagligt opslagsværk. 23.09.2024.
[3] Mellor m.fl. om vejledning og øvelser ved gluteal tendinopati. Randomiseret klinisk forsøg. 2018.
[4] Sundhedsstyrelsen om hofteartrose. National klinisk retningslinje. 2016.
