Lændesmerter rammer mange og kan variere fra kortvarig ømhed til længerevarende gener.
Vi tilbyder en grundig undersøgelse, målrettet behandling og rådgivning, så du kan mindske smerterne og vende tilbage til en aktiv hverdag.
Lændesmerter er smerter, ømhed eller stivhed i lænderyggen – området fra nederste ribben ned til bækkenet. På fagsprog kaldes tilstanden lumbago (ICD-10: M54.5), og i daglig tale ofte “hold i ryggen”. Smerterne kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist, og inddeles efter varighed i akutte (under 6 uger), subakutte (6-12 uger) og kroniske (mere end 12 uger) lændesmerter.
Lændesmerter er en af de hyppigste årsager til sygefravær og lægebesøg i Danmark. Ca. 800.000 danskere oplever rygsmerter hvert år, og studier viser, at mellem 20 og 40 % af alle voksne har smerter i lænden i løbet af et år. Det er også blandt det, vi behandler hyppigst i klinikken – heldigvis med god prognose for langt de fleste.
Hos Kiropraktorhuset starter behandlingen altid med en grundig undersøgelse, hvor vi udelukker alvorlige tilstande og kortlægger den sandsynlige årsag til dine smerter. På baggrund af undersøgelsen lægger vi en målrettet behandlingsplan, der typisk kombinerer kiropraktisk manuel behandling med bløddelsbehandling, øvelser og rådgivning om aktivitet, arbejdsstillinger og søvn.
Den manuelle behandling består af specifikke ledmobiliseringer og justeringer af lændens og bækkenets led, så normal bevægelighed genskabes. Hertil kommer massage, triggerpunktsbehandling og fasciearbejde, der løsner stramme muskler og letter belastningen på de led, der har det svært. Vi følger op med individuelt tilpassede øvelser, der styrker ryg og core og forebygger tilbagefald.
I enkelte tilfælde kan der være behov for røntgenbilleder, afhængig af symptomer og patientens historik. Vi har også mulighed for at henvise til MR-scanning, men det er der sjældent behov for ved uspecifikke lændesmerter. Behandlingen følger de nationale kliniske retningslinjer og er forskningsbaseret, og størstedelen af vores patienter oplever klar bedring inden for få uger.
Det vigtigste råd, hvis du har hold i ryggen, er at holde dig i bevægelse. Inaktivitet svækker muskulaturen, øger stivheden og forsinker helingen. Sengeleje frarådes – bortset fra i ganske sjældne tilfælde – og du bør komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt. Selvom det gør ondt, er det typisk et tegn på, at den belastede del af ryggen arbejder igen.
I praksis betyder det korte, hyppige gåture på 5-10 minutter ad gangen frem for lange hvileperioder, og at du skifter stilling ofte, så du ikke sidder mere end 30-45 minutter i træk. Varme i form af en varmepude eller et varmt bad i 15-20 minutter løsner spændte muskler og lindrer ofte de første dages smerter. Ved tydelig akut hævelse kan kulde bruges i 10-15 minutter ad gangen (med et viskestykke imellem) inden for det første døgn eller to.
Når du sover, kan du aflaste lænden ved at ligge på siden med en pude mellem knæene eller på ryggen med en pude under knæene. Ved tunge løft anbefales det at holde byrden tæt på kroppen og bruge benene aktivt – selvom nyere forskning tyder på, at selve “korrekte løfteteknik” har mindre forebyggende værdi end tidligere antaget. Vigtigst er, at du varierer dine bevægelser i hverdagen og opbygger en stærk ryg over tid. Håndkøbssmertestillende som ibuprofen kan tages efter pakningens anvisning, hvis smerterne forhindrer dig i at bevæge dig normalt. Når du gradvist genoptager motion, er gang, svømning og cykling de mest skånsomme valg i begyndelsen.
Akutte lændesmerter er meget almindelige, men dækker over en bred vifte af tilstande. I omkring 85-90 % af tilfældene er der tale om uspecifikke lændesmerter, hvor der ikke kan påvises en entydig anatomisk årsag. Smerterne skyldes oftest en kombination af låsninger i ryggens facetled, irritation eller hævelse af diskus, muskel- og senebelastning, samt holdnings- og belastningsrelaterede faktorer.
I de resterende ca. 10-15 % af tilfældene findes en specifik årsag. Det kan være en diskusprolaps med nerverodstryk, slidgigt i lændens led, skævhed som skoliose, spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen), sammenfald af ryghvirvler, rygsøjlegigt eller – i sjældne tilfælde – knoglesygdom eller tumor.
Risikoen for lændesmerter øges af stillesiddende arbejde, gentagne tunge løft og vrid, overvægt, rygning, dårlig søvn og længerevarende stress. Episoderne kan være alt fra kortvarige gener, der aftager efter få dage, til behandlingskrævende overbelastninger over flere uger eller kroniske, invaliderende forløb, hvor formålet med behandling er at begrænse smerterne bedst muligt.
De fleste nyopståede tilfælde af lændesmerter er ikke alvorlige. De opstår typisk ved en hurtig bevægelse, et vrid eller et løft, hvor lænderyggen overbelastes. Mange mærker et knæk eller smæld, efterfulgt af et jag i lænden. Smerten beskrives ofte som stikkende eller brændende, ledsaget af stivhed, nedsat bevægelighed og muskelspændinger. Nogle gange ses ryggen skæv i spejlet – en aflastende stilling, som kroppen tvinges ud i for at beskytte området.
Indimellem kan der være udstråling eller trækkende spændinger ned i baller og ben. Det skyldes oftest overbelastede muskler eller et let tryk på iskiasnerven, uden at der nødvendigvis er tale om et egentligt nerverodstryk. Vi vurderer altid, om udstrålingen stammer fra muskler eller fra nerverødderne.
Andre tilfælde af lændesmerter opstår gradvist og tiltager over uger eller måneder. Det mærkes ofte som træthed og ømhed i ryggen, der skifter mellem lænd, bækken og området mellem skulderbladene. Her spiller kropsholdning, muskelstyrke og udholdenhed en større rolle, og ryggen kan holde til mindre belastning end normalt.
Disse fem øvelser er sikre at lave ved de fleste typer uspecifikke lændesmerter. Lav 8-12 gentagelser af hver, 1-2 gange dagligt. Stop, hvis en øvelse forværrer dine smerter eller giver udstråling i benet.
Bed os om en personlig øvelsesplan ved næste konsultation, hvis du vil have en plan, der er målrettet netop dine smerter.
Lændesmerter kan ikke altid undgås, men risikoen mindskes betydeligt af regelmæssig bevægelse og en stærk ryg. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen med moderat til høj intensitet, suppleret med styrketræning to gange ugentligt af de store muskelgrupper, herunder core, ryg og hofter.
I hverdagen handler det især om variation. Skift mellem at sidde og stå – gerne med et hæve-sænke-bord, hvis du har stillesiddende arbejde – og hold pauser undervejs. God søvn på en madras, der støtter naturligt, sund vægt, rygestop og fornuftig stresshåndtering er andre faktorer, der over tid har stor betydning for, hvordan ryggen har det. Rygning og vedvarende stress er begge uafhængige risikofaktorer for kroniske rygsmerter.
Er du i tvivl, om dine lændesmerter kræver behandling, er du velkommen til at ringe og tale med os. Vi tilbyder en grundig kiropraktisk undersøgelse, hvor vi vurderer årsagen, udelukker alvorlige tilstande og lægger en målrettet behandlingsplan.
Ring til os på telefon 8681 4010 eller book tid online. Vi står klar til at hjælpe dig tilbage til en aktiv hverdag uden smerter.
Du kan også læse mere om behandling hos kiropraktor, om diskusprolaps og iskias, og finde uddybende information om lændesmerter på sundhed.dk.
