Kiropraktik betyder  “behandling med hænderne” og kommer fra græsk.

I dag uddannes danske kiropraktorer på Syddansk Universitet i Odense. Tidligere rejste danskere til USA eller England for at blive uddannet.

Seksårig uddannelse

Det tager seks års uddannelse på universitet, før kiropraktoren kan blive autoriseret.

Tilskud til kiropraktisk behandling

Den Offentlige Sygesikring samt sygeforsikringen “danmark” yder tilskud til behandling hos kiropraktorer.

Danske kiropraktorer er siden 1992 blevet autoriseret af Sundhedsstyrelsen.

Din kiropraktor er specialist i at stille en diagnose samt behandle og forebygge forstyrrelser i kroppens led og muskler samt deres påvirkning af nervesystemet.

Nedsat eller ukorrekt funktion af især rygsøjlen og bækkenet kan genere de led,     muskler og nerver, der kontrollerer vores holdning og bevægelsesfrihed.

Kiropraktisk behandling har været kendt og brugt i mange tusinde år. Den moderne kiropraktiske behandling blev dog først grundlagt i 1895 af Daniel David Palmer, som oprettede den første kiropraktorklinik og i 1897 etablerede den første kiropraktor-uddannelse i Davenport, USA.

Siden har behandlingen udviklet sig. Først i USA og Canada, derefter i Vesteuropa, Australien, New Zealand og Sydafrika.

På verdensplan er der over 55.000 kiropraktorer.